Detektorklubben-Sjælland

Forside

Kontakt

Klub historie

Links

Fotogalleri


 

Detektorpolitik ved Roskilde Museum

 

Roskilde Museum benytter sig gerne af frivillige metaldetektorfolk, f.eks. i forbindelse med arkæologiske udgravninger eller ved målrettede eftersøgninger
af arkæologiske lokaliteter.

 

Museet indgår som udgangspunkt aftaler med enkeltpersoner, ikke foreninger, sammenslutninger eller klubber.

 

Når detektorfolk indgår i museets arbejde, er der tale om et tillidsforhold. Dvs. at museet som udgangspunkt benytter sig af personer, som er velkendte ved
gennem en periode at have afleveret deres detektorfund til museets samling eller til viderebefordring til danefæbehandling på Nationalmuseet. I dette samspil
finder museet de personer, der udviser den fornødne omhyggelighed og en god forståelse for det kulturhistoriske perspektiv i detektorarkæologien. Denne
forståelse indebærer bl.a. følgende hovedpunkter:

 

- alle fund bliver forevist en museumsmedarbejder, som kan vurdere, hvad der skal til danefæbehandling, hvad der bør indgå i museets samling, og hvad der kan
gives tilbage til finder,
- alle fund afleveres i separate plastikposer med journalnummer og lokalitetsnavn, som aftales med museet,
- de oldsager, som museet mener, bør indgå i museets samling pga. deres kulturhistioriske væsentlighed, afstås til museet,
- alle fund er forsynet med koordinater i WGS 84 eller Euref 89,
- man ikke graver dybere end pløjelagets underkant,
- museet tilkaldes hurtigst muligt, hvis man har mistanke om, at man har gjort et skattefund,
- afrensning af oldsager skal kun foretages minimalt, da overfladen kan tage skade,
- man forsøger ikke at konservere oldsagerne på egen hånd,
- man handler ikke med oldsager af metal.

 

Deltagelse i museets forskningsindsats
Museet har forkus på bebyggelsesudviklingen i yngre jernalder, vikingetid og middelalder. I den sammenhæng foretages bl.a. metaldetektorafsøgninger. Til at
foretage afsøgningerne kan museet bede en eller flere detektorfolk om hjælp indenfor et nærmere defineret område. Ved afsøgningen efterleves ovenstående
"gyldne regler". Museet forventer en rimelig vedholdende og successiv indsats i forbindelse med afsøgningen. Det overlades typisk til den frivillige detektorbruger
at opnå lodsejerens tilladelse, og --efter aftale-- oplyses det, at afsøgningen foregår som led i en museal undersøgelse i den konkrete sammenhæng. I givet fald får
detektorbrugeren en skrivelse fra museet, som skal fremvises til lodsejer. I særlige tilfælde kan museet bede om afsøgningstilladelse på vegne af detektorbrugeren.
Det anbefaldes, at detektorbrugeren på forhånd indgår en aftale med lodsejeren om fordeling af en eventuel danefægodtgørelse. Det er afgørende, at splid, nid og nag
mellem detektorbruger og lodsejer ikke kommer til at lægge hindringer i vejen for museets muligheder for at foretage yderligere undersøgelser.

 

Udgravning af en detektorplads
Hvis museet indleder en prøvegravning eller udgravning af en detektorplads, vil pladsens finder blive inviteret med som deltager. Der vil imidlertid ikke være tale
om en eksklusivaftale så længe museete undersøgelse varer, dvs. til og med en afsluttende afsøgning af tildækkede felter og søgegrøfter. Der vil kunne blive inviteret
andre detektorfolk med, og det er museet, som afgør hvilken detektorfolk, der deltager. Detektorafsøgningen sker efter museets anvisninger. I forbindelse med en
museal udgravning vil detektorfundene indgå i museets samling, som det vil være tilfældet med oldsager, der graves ud i anlæggene.

 

Dette er et citat af Roskilde Museums forskrifter, dateret 27.02.2012